Ud over diverse compilation-bidrag osv. udgav bandet to plader; Belated (1998) og Polaris (2006). Bandet har, trods den relativt korte diskografi, spillet sammen siden 1993, og skulle efter sigende være en slags respekterede old boys indenfor den lokale scene.
Jeg skriver i dag lidt om deres sidste plade.
Bandet havde, som det fremgår ovenfor, 8 år til at lave denne plade, og imens man kan sætte spørgsmål ved om nogen plade tager 8 år at skrive, så må man sige, at pladens sange er meget gennemtænkte. Der er både et væld af små lækre melodiske detaljer i det velkoordinerede guitarspil, samt en overlegen sans for at holde igen på de rigtige tidspunkter. Resultatet er en meget organisk og naturlig lyd. Stilen er jazzet post-rock/instrumental-rock. I løbet af pladen, minder sangskrivningen mig om bands som Tortoise, Mogwai, Karate, Dianogah og Shipping News.
Pladens højdepunkter er for mig den melodiske overflod på Blue Sky Pink og Kissing samt de rullende rytmer i Conquering Small Places. Czech it out.
Download
Ps. Der er et eller andet ved dette her band, der minder mig meget om et andet band, jeg ikke kan identificere.
Kom gerne med forslag.