Viser opslag med etiketten Indie-rock. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indie-rock. Vis alle opslag

søndag den 28. februar 2010

Swirlies - They Spent Their Wild Youthful Days in the Glittering World of the Salons


I hælene på den britiske shoegazescenes popularitet i de første år af halvfemserne, opstod der en mindre amerikansk bølge af bands, der lod sig inspirere af den nye tilgang til guitarens soniske muligheder. Jeg tænker her på bands som Medicine, Lorelei, Lilys og måske det bedste bud på en slags frontfigur af bølgen: Swirlies.

De omtalte bands var så vidt jeg ved ikke samlet geografisk, og jeg skal ikke kunne sige om der var tale om nogen særlig sammentømret eller sammenhængende bevægelse. Men der var nogle få pladeselskaber som fx. Slumberland, der udgav det output, disse bands kreerede, og set på afstand her ca. 15+ år senere, synes jeg godt man kan tale om en slags amerikansk shoegaze-bølge. Kendetegn for denne er nok en mere rå lyd end nogle af de blødere engelske bands som Ride eller Slowdive, samt en tendens til lidt mere rockende rytmer (gerne i lidt højere tempi end enlænderne). Jeg kan godt selv lide at forestille mig at de amerikanske bands blandede noget af deres egne nationale kulturarv fra fx. Sonic Youth med de oversøiske inspirationer. Men sådanne teorier kan naturligvis kun kategoriseres som 100% spekulative.

I dag deler jeg min favoritplade med Boston-bandet Swirlies. Der er tale om bandets tredje plade fra 1996: They Spent Their Wild Youthful Days in the Glittering
World of the Salons.



Det er svært at sætte ord på indeholdet af denne her plade. Sangene er for det meste forankret i skæv og catchy indie-rock. Hvis man kan forestille sig en blanding af Sonic Youth, Pavement og tidlig Mew, er det nok meget rammende i forhold til sangskrivningen. I løbet af pladen, er sangene dog så langt ude og vende, at det samlede indtryk af pladen mest af alt er det af en slags enormt lydeksperiment. Hvis man har et problem med blævrende guitareksplosioner og underlige samples, bliver dette her nok aldrig en favorit, men når det er sagt, er der slet ikke tale om støj fra start til slut. Bandet er faktisk rundt i et utal af stemninger/instrumenteringer/lyde i løbet af pladen, og jeg er rimelig sikker på at alle vil støde på et par nye lyde i løbet af pladens 14 sange.

Download

Som en lille kuriøsitet, kan nævnes, at Swirlies-frontmand Damon Tutunjian har produceret Mews første plade A Triumph for Man, varmet op for Mew på en danmarksturne med sit sideprojekt The Yes Girls, samt ageret midlertidig bassist under sangskrivningen til den nyeste Mew plade.

Swirlies er, så vidt jeg ved, fortsat aktive.